|
Chemisekjolen
Kvindedragten ændrede sig radikalt i slutningen af 1700-tallet. De mange skørter og lag blev skiftet ud med en tynd, næsten gennemsigtig, enkel kjole med blot en særk - lang underkjole - under. Taljemarkeringen flyttede op under brystet, og kjolen hang løst ned oftest med vidden samlet bagtil. Det var de færreste, der fra naturens hånd havde krop til at kunne bære den meget enkle kjole, og der blev derfor ofte indsyet både stivere og snører, så man derved kunne opnå den rette figur med højtsiddende barm.
Kjolen blev i slutningen af 1700-tallet kaldt en chemisekjole, mens snittet i dag også kendes som empire. Chemisekjolens snit og lethed var inspireret af det antikke Grækenland og Rom. Pompeji, der blev begravet under Vesuvs udbrud i 79 e.Kr., blev genopdaget, og de første udgravninger fandt sted i 1748. Den antikke inspiration dannede mode både inden for boligindretning og beklædning.
Ane Marie Velshous (1798-1874) brudekjole er en sen chemisekjole, fra empirens sidste år. Hun blev i 1817 viet til brandmajor og tømrermester Johan Christian Kerrn (1787-1862).
Dragtbeskrivelse
Litteratur
|
|
|
|
|
